Dato

Kl.

Afgang fra

Kl.

Ankomst til

Distance sømil

Sejltid

1/7

18.50

Nr.Sundby sejlklub

22.30

Egense sejlklub

16,7

3.4

Havneafgift

Vand

Diesel

Sejlføring/motor

Kr. (nas)

Kr.

L.

Jerngenua

Moderen havde proklameret afgang kl. 14, hvilket jeg havde lidt svært ved at tro på (så selvfølgelig havde jeg ikke pakket færdig). Efter at have sagt farvel til morfar (det er jo med at nå det mens man stadig har ham) og nydt 2 udmærkede jordbærkager, var vi klar alle mand. Egentligt var vi kun Far, Mor og mig for Thea havde (for første år i 20år) valgt at blive hjemme. Hun havde på et tidspunkt påstået noget med et arbejde, men den plan havde jeg ikke megen tiltro til. Moderens formaninger holdte ikke stik, men et par broåbninger senere kom vi da af sted (far havde godt nok foreslået at vi kunne vente til i morgen tidlig, men til det sagde jeg: ”nej, lad os komme af sted inden jeg ombestemmer mig!”). Efter el-værket nød jeg chefkokkens velsmagende servering, som bestod af: kold lammekølle, brun sovs uden kulør…hvilket så vil sige hvid sovs, nye kartofler og salat i vingummi-armbåndsurs-kasse. Fortræffeligt. Vi opdagede at ladelampen lyste, og at vi havde mistet strømmen på startbatteriet. Turens repræsenterede handyman´s ekspertise har dog ikke kunne gennemskue fejlen. Vi ser på det i morgen. Låner evt. farfars legetøj. Jeg tager en kop kakao til.

Dato

Kl.

Afgang fra

Kl.

Ankomst til

Distance sømil

Sejltid

2/7

16.20

Egense sejlklub

6.45

Hönö kläva

65

14.14

Havneafgift

Vand

Diesel

Sejlføring/motor

Kr.

Kr.

L.

motor

Mens far inspicerede motoren, inspicerede mor mig for lus. Nogen grund til vild uhæmmet spontan fest, var hverken at finde det ene eller det andet sted. Det viste sig, at startbatteriet havde drukket 2L destilleret vand på 1½ måned, uden egentligt at have foretaget sig noget. Vi smed det kollapsede batteri i land og ringede efter Farfar. Han kørte os så Limfjorden rundt, for at finde noget så simpelt som en plastickasse med nogle kobber og zink plader i en slat rent vand, men jeg brokkede mig ikke, jeg sov. 300 dansk klingende mønt i Silvan. Så var alt ellers fint, selv vejret (såfremt man nøjedes med at kigge den rigtige retning). Så lettede vi. DMI påstod vinden til at ligge SV. De utilregnelige vejrguderne spyttede dog nærmere fra noget der lignede vores kurs (N), men de sataner er jo også nogle små-sadistiske lurendrejere (man skulle endog tro det var dem der stod bag Dansk tipstjeneste). Så alt var jo sådan set som det plejede. Mor stod ved rorpinden, jeg sad i mine engelske rollespilsbøger og far havde indtaget sin vante plads foran motoren og mumlede sin sædvanlige sætning: ”Hvad fanden er der nu i vejen!?”. Denne umiddelbart lettere foruroligende sætning tog jeg dog ikke særlig notits af, nu er dette jo trods alt også mit 17år på sommerferie i båd. Jeg undrede mig dog straks mere, da det meste af båden blev fuldt med røg. Jeg løsrev mig fra bøgerne for at se, om det var far, der havde forsøgt at sætte en hel pakke grøn Cecil uden filter til livs på en gang. Det var ikke tilfældet. Røgen var leveret af dynamoen, som ret usolidarisk havde valgt at gå på pension. Da den så var pillet af kunne vi endelig sejle ubesværet videre (i hvert fald indtil næste problem opstod). Far og jeg blev opmærksom på en tikkende lyd, der ikke burde være der, så far skilte atter trappen af for at kunne komme til motoren. Jeg kunne med det samme se fejlen, men da far var mest optaget af dynamoen, blev jeg nødt til at gøre ham opmærksom på, at noget nær lignede et mindre lysshow af Jean Michael Jarre, udspillede sig bag selve motoren. Det viste sig blot at være et kabel fra det nye startbatteri til starteren der havde forvildet sig ned at ligge selve akslen, der var i færd med at gnave kablet over (hvilket selvfølgelig fik kablet til at slå gnister). Da det så var fixet kunne jeg begynde at lave aftensmaden, som i dag bestod af spaghetti og kødsovs serveret i skål, så indholdet ikke fik vandalistiske tanker om at hoppe op og svine éns trøje til. Solen gik ned, månen gik op og jeg gik ned i køjs. Jeg har ladet mig fortælle at månen gik ned igen og solen heldigvis også stod op igen, hvilket eftersigende skulle have været flot den morgen. De gamle sluttede deres dag med at spise morgenmad på Hönö og faderen konstaterede at hans mobiltelefon ikke havde svensk dækning som ellers var blevet os lovet. Hvis liden tue kan vælte stort læs, så må man bare glæde sig over at vores båd er underrigget.

Dato

Kl.

Afgang fra

Kl.

Ankomst til

Distance sømil

Sejltid

3/7

Havneafgift

Vand

Diesel

Sejlføring/motor

Kr.

Kr.

L.

Jeg blev vækket af havnefogden der, efter lyden at dømme, havde valgt et kraftigt jernrør til at banke i prædikestolen i stedet for sine nøgler. Jeg vendte mig om blev enig med mig selv om at hvis han godt kunne lide penge, så dukkede han nu nok også op senere. Da jeg ikke kunne falde i søvn igen gav jeg mig til at læse skaldyr og muldyr som alligevel er en del af skibsbiblioteket. Kokken har meddelt at hun ikke gider være kok ved hvert måltid så da klokken var 11.45 stod jeg op for at lave morgenmad. Efter det satte jeg mig til at skrive på gårsdagens logbog. Vi var ovre ved turistbureauet for at finde den nærmeste mekaniker, men de havde næsten alle sammen ”semester stängt”. Så var vi lidt i Spar og købte Hönö-kager, skogbärscider og jalepenôs. Vi var også i Hönö-godis og købte noget så indlysende som…lösgodis. Resten af dagen brugte vi på ingenting. Jeg sad og førte logbogen ind på computeren, mens jeg bryggede på en en-mands-konspirations-teori. Jeg har far mistænkt for selv at sabotere båden, udelukkende for altid at have noget han kan foretage sig. Han er jo gennemsyret gør-det-selv-mand til det inderste, og vil til enhver tid kritisere alle andre omkringværende håndværkere. Han påstår altid at kan gøre alting både bedre, hurtigere og billigere (og til tider også sortere). Da trappen manglede et gelænder så kreerede han et. Da jeg skulle have en ny seng, så byggede han en. Da båden skulle have badeperron (hvilket den i øvrigt har fået i år), så lavede han en. Når jeg på et tidspunkt flytter hjemmefra, så bliver jeg sku nok nød til at komme forbi og smadre et eller andet en gang imellem, så far altid har noget at give sig til. Jeg tror min far langsomt ville sove ind, såfremt alt fungerede. Min teori fik endnu et bevis da jeg ville have været på enmands-havnerundfart. Vi havde sat den lille 2-hestespåhængsmotor på jollen og kunne konstatere at der dryppede benzin ud det forkerte sted, når man åbnede for ventilen. Med et lille smil på læben nøjedes far med at sige: ”så må jeg jo også få set på den”. Der var det! Smilet afslørede ham. Senere opdagede han også at der manglede en driver til computeren for at vi kunne lægge billederne fra kameraet ind, hvilket derfor kræver at vi kommer til en net-café på vores rejse. Jeg har luret ham…

Dato

Kl.

Afgang fra

Kl.

Ankomst til

Distance sømil

Sejltid

4/7

10.00

Hönö

18.30

Stora Bågareholmen

(ved kirkesund)

23

5.40

Havneafgift

Vand

Diesel

Sejlføring/motor

Kr.

Kr.

L.

Lidt af det hele

Efter gratis bad på Hönö, sejlede vi videre til Dødningehullet ved Tofteø (vigen med vraget). Mens vi lagde til blev vores øregange underholdt med det fænomen svenskerne så fint kalder: ”Oskar på avstand” (torden i det fjerne). Ordet ”oskar” er nok, efter min mening, et af de hyggeligste punkter ved det svenske sprog, stærkt efterfulgt af ”en korv med mos”. Når min hjerne ikke har kørt i det engelske de sidste par dage, har jeg tænkt meget over, hvor stor forskel der egentligt er på det danske og det svenske sprog, på trods af fælles rod. Svensk kører konstant op og ned i tonerne, nærmest som om de synger. Det Danske er trist og fladt som om alle ordene er et synonym for at stille træskoene. Hvis danskere endelig hilser nøjes de med et ”daw”, men svenskerne de smiler og siger ”hej du” og ”tack så mycket”. Selv i vores madkunst ses der humør-forskel; Der er i hvert fald ingen der kan benægte at ”Jansons´s fristelser” lyder betydeligt mere festligt end stegt lever. Om det er den manglende sukkerafgift eller tabet af den blå pripps der gør Svensken gladere, det er svært at vurdere, men det lykkes dem dog alligevel at opretholde en gennemsnitlevealder 2år højere en Dansken. Ligegyldigt hvor filosofisk jeg end måtte gå hen og blive, lå vi stadig ad helvedes til på Tofteøen. Vinden lå dårligt, vi lå yderst og ankeret havde nøkker om at det nok var tilstrækkeligt blot at ligge ovenpå bunden. Så vi tog videre. Vi bankede kilerne i skæret og gik i land på Stora Bågareholmen. Traditionen tro gik vi en lille tur rundt skæret, som var vært for usandsynlige mængder ragelses. Europapaller, grabbefanger, petroleumsdunke, fåreuld, tennisbolde, bjergkiler og sågar en dejlig 2,30m lang drivtømmer-teaktræslægte. Desuden kunne naboskæret ganske gratis tilbyde den utrolige fantastiske ulidelige forfærdelige altgennemtrængende humør-ødelæggende lyd af et fald der gentagende gange banker mod riggen. Umiddelbart skulle man jo tro at bådens ejermand ikke selv vil kunne holde den skærende infernalske jungletromme ud, men de to drengerøve anede tilsyneladende ikke hvordan man gjorde. Det generede dem tilsyneladende heller ikke nok til at distrahere dem i deres gåtur eller romanlæsning i cockpittet. Jeg prøvede endda at overdøve dem med tonerne fra mit medbragte hyggelige australske blæseinstrument, hvilket bar mindre frugt end juice fra Aldi. 2 hele timer skulle der gå før denne støjmæssige portal til helvede blev lukket. Fred. Lykken var så ubeskrivelig at man næsten lystede at sjunge en lille julesang. Dagens ret var nye kartofler, en eller anden Knorr-sovs, koteletter og salat med det jeg plejer at kalde fritgående feta. Moderen havde godt nok købt et spil (som vi blev enige om var en tand for bizart til at være familiespil), men aftenens egentlige underholdning bestod dog nok i at grine af computerordbogens mærkeligheder. Jeg ville forsøge at skrive badeperron, men den foreslog noget vi ikke har kunne analysere endnu, nemlig ordet ”badepardon”. 

Dato

Kl.

Afgang fra

Kl.

Ankomst til

Distance sømil

Sejltid

5/7

10.00

Stora Bågareholmen

11.15

Mollösund

5,1

1.08

Havneafgift

Vand

Diesel

Sejlføring/motor

Kr. 150kr

Kr. 150kr

L. x

Motor

Vi bankede kilerne ud og skred igen. Skæret ville sikkert have været ganske fortræffeligt til snorgel-dykning, men kan det ikke være lidt ligegyldigt når badevandstemperaturen ligger mellem ubehagelig og usund? Den får et kryds i den store bog med alle de andre skær der er et genbesøg værd. Vinden trak op, og så blev vi vist lige lidt pylrede. Vi skulle egentligt kun have diesel, men det er jo ikke vores skyld at båden hellere ville ligge i havn. Vi kom så tilpas tidligt at vi frit kunne vælge og vrage som det passede os. Efter at have spist af et velassorteret bord, var vi inde i ICA for lette Visa-kortet for lidt dødvægt. Det var dog den dyreste svenske forretning jeg længe har set, og det gjorde det jo ikke bedre at ekspedienten lagde en femmer oven i colaens pris. En femmer får som regel ikke én til at gå nedenom og hjem, men man er vel jyde. Resten af eftermiddagen gik med lidt af ingenting. Jeg læste lidt som jeg alligevel hele tiden gør, og skrev gårsdagens logbog ind. Efter at have konstateret at det Knorr-mix som aftensmaden byggede på ikke ville være at finde på bordet hos fam. Hansen i fremtiden, foreslog moderen et spil. Trivial Pursuit var måske det mest oplagte valg, men efter som geografi er mig en by i Rusland, kunst falder mig hyklerisk og overfladisk, jeg ser sport som døden i tynd forklædning og jeg kan bruge natur og teknik som substitut for at tælle får, så er der kun historie og underholdning tilbage. Jeg droppede men andre ord trivial Pursuit på baggrund af at der var for stor sandsynlighed for at mine forældre vil vinde groft over mig. Jeg tog i stedet ”scrabble” spillet med ud og bankede dem for hårdt med lækre ord som fx iontab. Laurbærkransen var min, trompeterne gjaldede og pigerne dånede (hvis der ingen er til at prise én, så må man jo gøre det selv!). Dagen lakker nu på mod enden. Lige nu ligger min mor i sin køje og læser en bog, der bærer en noget så stilfuld titel som: ”Halleluja, jeg er en bums”. Far ligger også i sin køje, med fødderne op over pantryet, og varmer dem over gasflammen fra komfuret. Hvis mine venner så det her, ville de ryste på hovedet.